Nyheder   CV   Galleri   Kurser   Min tekstilbog   Trykmetoder på mine kurser  

CURRICULUM VITAE






DATA

1949 Født i Sønderjylland, Danmark
1971-78 Pædagog i folkeskolen
1972-74 Pædagog på Grønland
1978-82 Højskolelærer og udøvende tekstilkunstner
1982 Udøvende billedkunstner, udsmykker og etablerer kunstkursusvirksomhed
1988 Etablerer egen kunstskole på Billedværkstedet, Broager
1998 Åbner Galleri Bangholm, internat kunstkurser på Bangholm, Helnæs
Fortsat udøvende kunstner med kurser i de nordiske lande.




Jeg applikerer bemalede tekstiler sammen med garn og tyll m.m. De færdige billeder viser mennesket i en symbolladet verden, der er i evig bevægelse.




Fra fiber til flade.

Jeg har gennem 20 år arbejdet med det tekstile materiale.
Det startede som en fritidsinteresse, hvor jeg syede beklædning med applikation og andre praktiske ting til hjemmet. Jeg var børnehaveklasseleder og kunne fint forene disse to ting.
At jeg nu er billedkunstner med eget galleri og kursusvirksomhed havde jeg ikke drømt om dengang; men jeg tror, at vælger man at arbejde med flader lavet af bløde fibre kan det indirekte have noget at gøre med ønsket om bevægelighed og forandring i sit eget liv. Man tager fysisk fat i materialet- bearbejder det, tager chancer og lader øjeblikket råde.
Stofflader kan bearbejdes på utallige måder. Det er et meget fleksibelt materiale; nært og vedkommende, da vi sidder, sover og indhylder os i det.
Det er en hverdagsting; men det spændende er, at ved at klippe det i små ligekantede stykker eller organiske former forvandles /flyttes det fra at være en anonym flade til at blive et udtryk, der fortæller om indlevelse, tænksomhed og historiefortælling.

Det er vigtigt at finde frem til ? tyngdepunktet i sin sjæl, hvorfra du kan hente kraft til at leve det liv, der er dit??,som jeg skriver i et af mine digte; at sortere fra og derved tydeligere få øje på det væsentlige og stærke i livet. Udfordringen kommer senere, når man står med mange farver/former, der tilsidst skal hænge sammen til en helhed.
Jeg oplever gang på gang i mit eget billedarbejde og ikke mindst hos mine kursister, at der sker uforudsete og lidt magiske ting når man arbejder med flader, der kan flyttes rundt på. Ved bare at dreje et stykke stof/papir en smule kan det ændre meget i opbygningen af billedet. Man får foræret en stor flexibilitet ved at arbejde med flader. Det kræver selvfølgelig at man tør eksperimentere og lade sig føre med i billedprocessen og acceptere de forandringer, der sker!

Jeg blev billedkunstner da jeg spændte et rygmønster med et maskemotiv -der skulle blive til en jakke- ud over en træramme. Nu var der pludselig en billedfortælling og min fokusering blev anderledes.Jeg opdagede at billedarbejdet kunne synliggøre mit indre, ubevidste jeg. Disse stofbilleder gjorde desuden, at jeg senere fik tilbudt et højskolejob, hvor jeg skulle stå for den tekstile afdeling. Der udviklede jeg mit fag -Billedmageri-, hvor jeg underviste og videregav de teknikker og opdagelser jeg selv gjorde i mit billedarbejde. På den måde formede arbejdet med ? fra fiber til flade? vejen til et liv som selvstændig kunstner/underviser.

At arbejde med flader passer vældig godt til ?kvindesindet?.Vi er nysgerrige, manipulerende, sanselige og bestemmende; ønsker nære relationer, og vil gerne trække i trådene. Ved at lægge materialer lag på lag kan man ordne, flytte rundt og nedfælde mange oplevelser til man tilsidst får én enhed/flade.
Vi er også tryghedssøgende og det kan til gengæld gøre det kreative, synlige arbejde svært, da mange har det færdige billede inde i hovedet eller et motiv liggende, som man vil lave en kopi af. Det er meget bremsende for indlevelse, nysgerrigheden og ikke mindst åbenheden i billedarbejdet. Det kan være godt i begyndelsen, men det er vigtigt, når man ser sit arbejde tage form, at acceptere det og lægge sit oprindelige udgangspunkt lidt tilside. At arbejde med flader er også hele tiden at være konsekvent og beslutte sig med et ja eller nej; dog helst så ubevidst som muligt!
Denne modsathed tror jeg passer godt til kvinden.



Af planter fra Helnæs, støber jeg håndlavet papir, der enten sættes på lærred og bemales eller står i rå form i mine skulpturer.



Jeg er sønderjyde med alt hvad det indebærer med interesse for historie, stillingtagen og menneskeskæbner. Jeg har i størstedelen af mit liv boet i Sønderjylland med en afstikker til Grønland.
Da jeg for 5 år siden flyttede til halvøen Helnæs på Fyn, oplevede jeg en frihedsfølelse og en nødvendighed i at bevæge mig fysisk ud i naturen for at hente mit materiale. Jeg havde indtil da været synonym med mine kvinde/dyr stofbilleder og havde nu behov for at trænge ?ind under huden? hos disse kvinder.
Ved at arbejde med plantefibre, nedbryde og genopbygge det til papirflader, fik jeg jordforbindelse. Det er det rene skaberværk!
Når jeg indgnider farve ovenpå det grove plantepapir, mærker jeg fibrene og ser naturens linier komme tilsyne, der hele tiden er i spænding og bevægelse i forhold til hinanden.
Skønheden og erfaringen ligger i spændingsfeltet mellem balance og ubalance!
Da jeg er omgivet af himmel og hav - som symbolsk for mig er det psykiske og fysiske i mennesket -, har jeg i dem inspiration til fordybelse i sindets forskellige lag i arbejdsprocessen.
At arbejde med plantefibre fra min nære natur gør, at jeg fornemmer grokraften og stedets kulturelle historie. Det giver en indre ro og styrke til at gå ind i fortællingens krinkelkroge, når billedet opbygg es lag på lag. Jeg afventer det øjeblik, hvor jeg med overraskelse og undren ser motivet åbne sig for mine øjne?.

Jeg har nu min base på gården Bangholm med værksted, galleri og afholdelse af kunstkurser- internatkurser, og det er meget givende og udviklende at hjælpe a ndre kvinder videre i den forunderlige billedverden, hvor alt kan ske.
At jeg nu har samlet alle disse funktioner i mit hjem og har mulighed for at give mine besøgende et indblik i livet som kunstner og menneske midt i en smuk natur, har gjort, at jeg har fundet mit eget ?tyngdepunkt?.
Mine grundmaterialer er både stof og papir og bemalingen ovenpå disse forskellige overflader udvider hele tiden min motivverden.
Hvis du vil følge med i udstillinger, opgaver, kurser o.a. så klik ind på min hjemmeside: www.refslund.dk.




Digt af Solvejg Refslund.

Horisont.
Mit blik søger horisonten.
En længsel mærkes dybt inde.
Indefra ud.
Hvem har sat denne konsekvente streg,
der så modigt
deler himmel og hav?

Med nysgerrighed og eventyrlyst
prøver jeg at nå målet;
finde svaret!
men horisonten viger
og stiller nye spørgsmål.

Godt det samme!
Jeg må selv tage stilling
og være konsekvent.
Indefra ud.
Mennesket er himmel og jord
-en miniature!


UDSMYKNINGSOPGAVER
Tele Danmark Sønderjylland og Vestfyn * Frøstruphave Efterskole * Dejbjerglund Efterskole * Skalborg Kirke * Gerding Kirke * Håndværkerskolen * Sønderborg, Idrætshøjskolen * Brønderslev * SID-Energiskolen * Nykøbing F. * Fredskonference for Mellemamerika * Fredsarbejde for Chile * Sygehusvaskeriet i Nordsjælland * Gråsten Kommunes gave til Dr. Margrethe * Danfoss Bruxelles * Sydbank * Forsamlingsgården V. Sottrup * Scenetæppe Bovlund Forsamlingshus * Hoptrup Højskole * Købmandsskolen i Aabenraa * Årets kunstner Falck * Domhuset i Odense * Retten i Assens * Rinkenæs Ungdomsskole (scenetæppe/vægudsmykning) * Sanita, Ikast, Sundeved Efterskole






FOREDRAG
" Inspiration i arbejdet med tekstile materialer. "
Et lysbilledforedrag hvor jeg fortæller om hvordan du kan få et mere varieret og eksperimenterende syn og praktisk tilgang til materialer, bemaling, trykteknikker og opbygning af stofbilleder og stof/papircollage.

" Udsmykningsopgaver. "
Et lysbilledforedrag, hvor jeg viser flere løsninger på udsmykningsopgaver.
Via min fortælling følger tilhørerne arbejdet fra ídeoplæg til færdigt kunstværk. Her er en mulighed for at få et indblik i denne særlige arbejdsform, hvor alle parter først kender det færdige kunstværks udtryk når det hænger på væggen. Et nødvendigt og forunderligt forløb.

" Livet, der leves. "
Et lysbilledforedrag, hvor jeg sammensætter en række af mine kunstværker - både stofbilleder og stof/papircollage - på en måde, så man føres ind i symbolikken, inspirationen og historien bag.
Nyheder   CV   Galleri   Kurser   Min tekstilbog   Trykmetoder på mine kurser  


Websolution